Forårsfest med gymnastiksucces
Årlig opvisning fejrer fællesskab i Billumhallen.
Billumhallen summede af liv og glæde under den årlige forårsfest, arrangeret af gymnastiksamarbejdet mellem Janderup og Billum. En imponerende gymnastikopvisning, hvor i alt fem lokale hold havde chancen for at vise deres talenter frem på gulvet. Dagen blev krydret med tre gæstehold, Kvindeholdet fra MOT, elever fra Bork Havn Efterskole og JTH Blåbjerg, sidstnævnte havde flere lokale gymnaster på holdet.
Dagen bød på rigtig flotte opvisninger fra de forskellige hold, og stemningen i hallen emmede af fællesskab og sammenhold. Efter opvisningen sluttede dagen af med fællesspisning, hvor den gode stemning fortsatte.
Foto: Sports.foto.Varde