Menu

Menu

NyhederKalenderBillum InfoDelefællesskabForeningerUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Video:

Billum Hallen åbner nye Padelbaner

Moderne multihal indviet: Ny æra for aktiviteter i Billum Hallen.

En stor men også skelsættende dag for Billum og ikke mindst Billum Hallen, da man i dag ved en reception officielt åbnede de to ny Padel baner. Tiderne skifter, og her små 50 år, efter at hallen blev bygget som en traditionel idrætshal med håndboldbane, forsøges det nu efter flere år med vigende udlejning at omdanne hallen til en multihal, hvor der er mulighed for flere forskellige aktiviteter ad gangen, bl.a. med to nye mobile paddlebaner.

En arbejdsgruppe fra Billum IF har igennem nogen tid arbejdet sammen med kommunen og Sportium Varde, som hallen hører under, om etablering af banerne, og med fælles hjælp om finansieringen står det nye projekt nu færdigt og klar til forhåbentlig endnu 50 spændende år.

Dagen startede med indlæg fra Lone Hansen fra Billum IF, som fortalte om processen, man havde været igennem. Herefter var det Henrik Kastrupsen fra Kulturudvalget og Preben Friis Hauge fra LAG, der havde været med til at støtte projektet, og sidst Jesper Brodersen fra Sportium, der så frem til at følge udviklingen med det nye initiativ.

 

Foto: Sports.foto.Varde

Lørdag 22 Feb 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 413 gange