Menu

Menu

NyhederKalenderBillum FriskoleBillum InfoForeningerOvernatningUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontakt
Billum
Foto:

Jubilæum i "Æ Klægflækning"

Fredag den 5. august 2016 var der 200 års jubilæumsfest for andelshavere i Billum Klægflækningsforening

Den 2. august 1816 dannede en række initiativrige bønder i Billum Sogn "Billum Klægflækning", som havde til formål at indvinde områder ud til Ho Bugt som kunne udnyttes til høslet. Foreningen vedtog en række love som hvilede på de samme grundprincipper, som også blev gældende for den senere Andelsbevægelse. Alle sognets beboere - lige fra den mindste husmand til den største gårdmand - havde lige rettigheder og ligeså pligter i foreningen. Man måtte sælge sin andel, men kun til folk som boede i sognet.

Fredag den 5. august 2016 fejrede ca. 50 inviterede andelshavere foreningens 200 års jubilæum i Niels Bakkesen hyggelige lade på Ho Bugt Vej. Der blev serveret mad fra Billum Kro og Johs fortalte gamle anekdoter fra dengang høet blev kørt hjem på hestetrukne vogne.

Stina Troldtoft