Menu

Menu

NyhederKalenderBillum InfoDelefællesskabForeningerUdviklingsplanFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Billum
Foto:

Juniorklubben i Billum Hallen

Pris: 100 kr. pr. sæson. Tilmeldingen åbner snart.

Hver tirsdag og torsdag kl. 13.00–16.30 slår frivillige forældre dørene op til Juniorklubben i Billum Hallen. Åbningstiderne følger skoleåret.

Tilbuddet er for alle børn fra 4. klasse og opefter, som her kan mødes efter skole til aktivt og hyggeligt samvær.

Der er mulighed for mange forskellige aktiviteter:

  • Fri leg og sport i hallen
  • Dart
  • Brætspil
  • Kreative aktiviteter
  • Nintendo
  • Tumlerum
  • Bøger og blade

I cafeteriet er der mulighed for at købe lidt til eftermiddagssulten. Man kan også få lunet rester fra madpakken i vores toaster eller mikroovn. Der kan betales med kontanter eller MobilePay.

Indimellem planlægger vi særlige arrangementer som julefrokost, ture ud af huset og lignende.

Tilvalg: Minispirer-forløb

Pris: 0 kr.

Minispirerne er for børn fra 4.–8. klasse, som gennem et særligt forløb med DGI-undervisere bliver klædt på til at være en del af trænerholdet. De kommer på skift til at stå for dele af Hoppeloppetræningen sammen med de voksne ledere.

Sidste år havde vi stor succes med konceptet, og vi oplevede en fantastisk gejst hos både de små Hoppelopper og de unge Minispirer. Det er skønt at se, hvordan de store børn får ansvar og oplever glæden ved at give noget videre til de mindre.

Forløbet består af 2–3 kursusgange på cirka to timer samt træning med Hoppelopperne hver anden torsdag kl. 14.30–15.15.

Sæsonen afsluttes med en hyggelig familiedag i begyndelsen af foråret.

Søndag 16 Aug 2026 - Ole Frank Jessen