Menu

Menu

NyhederKalenderBillum DeleøkonomiBillum FriskoleBillum InfoForeningerOvernatningUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Billum
Foto:

Stor fremmøde til borgermøde

Der var god debat og fin fremmøde til torsdagens borgermøde om Billum Børnebys fremtid

Torsdag d. 6 oktober var der debat og diskussion i Billum Forsamlingshus. Ca. 85 lokale borgere havde lagt vejen forbi forsamlingshuset for at diskutere fremtiden for byens skole og børnehave.

Knud Ole fra Billum Børnebys Støtteforening bød velkommen og fortalte om hvorfor de tre grupper Forældrerepræsentanter fra Skolen, Billum Friskole gruppe og Billum Børnebys støtteforening havde taget initiativ til aftenens møde. Varde Kommune er i gang med at lave en analyse af hvordan man sparer penge på skoleområdet. Og set i lyset af faldende børnetal i Billum er der stor risiko for at man vil lukke Billum Skole.

 

Formanden for Skolebestyrelsen Carsten Aagård Nielsen og nu udgåede medlem af bestyrelsen Mette Dahl fortalte, hvor svært det er at være en lille satellit skole til den store Blaavandshuk skole. Billum Skole har for nuværende ingen daglig leder, og det giver ind imellem nogle udfordringer.

Ole Andresen, som er formand for Friskole Gruppen fortalte derefter om planerne med at lave en friskole i Billum. Planen har ligget i skuffen siden 2013, som en slags forsikring for, at der til enhver tid vil være en skole i Billum. Der er indbetalt et opstartsgebyr, som betyder at man kan åbne en friskole i Billum i august 2017.

Henrik Jessen som er næstformand i skolebestyrelsen på Gjerndrup Friskole, samt Lasse Brich Lorenz som er tidligere forstander og nu tilsynsførende på Gjerndrup Friskole fortalte om deres erfaringer fra friskoleverdenen. Der blev efterfølgende stillet en masse spørgsmål og diskuteret hvilke fordele og udfordringer der kan være i forhold til en friskole. Der var efterfølgende en god debat og der var opbakning til at man arbejder hen imod oprettelsen af en friskole - og hvis muligt allerede i august 2017.

 

søndag 9 okt 2016 - Stina Troldtoft
Vist: 861 gange