Menu

Menu

NyhederKalenderBillum FriskoleBillum InfoForeningerOvernatningUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontakt
Billum
Foto:

Julebinderi med Husholdningsforeningen

Se de fine billeder

Mandag den 21. november fandt årets aften med julebinderi sted hos Anna Marie Ørskov. Der blev båret materialer og værktøj ind i kasser og sække. Søstrene Lene og Kirsten viste, hvordan man kunne binde forskellige dekorationer og kranse. Derefter gik 13 kvinder ellers i gang med at frembringe mange fine kreationer. Som sædvanlig var der stort engagement, så der næsten ikke var tid til at nyde kaffen med småkager, kiks og dadler. Da aftenen var slut, blev der båret mange fine ting ud til bilerne, og alle takkede for en dejlig aften.


Anna Marie og Tage fik en flot krans med et stort lys i midten og 2 dekorationer som tak for, at vi måtte være i deres store og velegnede lokale. Dem havde Kirsten og Lene kreeret, og de fik applaus for god undervisning og hjælp rundt omkring. Igen en vellykket aften i Billum Husholdningsforening.