Syrisk inspireret madaften i husholdningsforeningen
Se de mange billeder fra en hyggelig aften
18 kvinder incl. tre syriske kvinder var mødt op til denne spændende aften i skolekøkkenet. Gyda havde sørget for alt forarbejdet med at få en aftale i stand med de syriske kvinder til indkøb af varer i den etniske butik i Varde. Den ene kvinde havde en datter med, der fungerede som tolk ,men ellers foregik det med fagter når de forklarede hvordan tingene skulle gøres.
Det var nogle spændende retter der blev tilberedt. På menuen var der KUBBA, som bestod af bulgur med fyld af hakket okse og lammekød, samt MAKLOBA der består af kylling, ris og aubergine. Dertil en salat TUBULE der var meget meget fint skåret.
Maden smagte ufattelig godt. Der blev grinet og hygget hele aftenen igennem. En fantastisk fin aften som sluttede med at de syriske kvinder fik en buket blomster hver. Stor tak til Gyda
Det kan man da kalde forsøg på intergration.
Husholdningsforeningen fik tilmed to nye medlemmer denne herlige aften. Jow..jow
Se opskrifter i bunden af artiklen.