Julebinderi i Billum Husholdningsforening
med flotte kranse og dekorationer
Traditionen tro afholdte Billum Husholdningsforening julebinderi inden 1. søndag i advent.
Til julebinderi kommer alle vi friske piger slæbende med en halv skov og får materialerne forvandlet
til adventskranse og kalenderlys af en fantastisk kaliber.
I år blev vi undervist af blomsterbinder/-dekoratør Rikke Skak, som har været ansat
ved Larsens Blomster i 18 år og for kort tid siden havde egen blomsterbutik i Vrøgum.
Rikke formåede at få os alle til at prøve nye udfordringer med en adventskrans af klude og
en kalenderdekoration formet som en lagkage, et smukt træ og en julebuket.
Vi havde desværre en del afbud i sidste øjeblik, men de fremmødte, skønne piger var positive og
fik lavet flotte ting … En tak til velforberedte Rikke og tak til Anne Marie og Tage for at lægge lokaler til julebinderi-kurset.
Glædelig JUL og godt NYTår fra julebinderholdet.