Menu

Menu

NyhederKalenderBillum DeleøkonomiBillum FriskoleBillum InfoForeningerOvernatningUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Billum
Foto:

Stand up med Gitte Hornshøj var en forrygende oplevelse

79 deltagere blev underholdt og fik rørt lattermusklerne

Det strømmede ind til Husholdningsforeningens arrangement i Billum Forsamlingshus med glade og forventningsfulde personer. Vi startede med at synge ”Velkommen lærkelil” fra højskolesangbogen. Så blev lattermusklerne da godt nok rørt. Annonceringen af Gitte Hornshøj lyver i hvert fald ikke. Vi var deltagere i et underholdende foredrag om ”takt og tone” i dagens Danmark, hvor vi hørte om unoder og respektfuld omgang mellem mennesker.

Gitte Hornshøj leverede stående sjov underholdning for de 79 fremmødte. Der var heldigvis også modige mænd tilstede, de fik da også nogle ”gode råd” med på vejen. Efter kaffepausen med hjemmebagt kringle, blev der stillet spørgsmål om aftenens emne.

Hold da op hvor var det en fantastisk oplevelse at lytte til Gitte Hornshøj. Der var vist ikke nogen ”sure negle” der gik hjem fra forsamlingshuset denne aften.

 

lørdag 24 feb 2018 - Astrid Thorin
Vist: 1258 gange