Menu

Menu

NyhederKalenderBillum FriskoleBillum InfoDeleForeningerOvernatningUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Billum
Foto:

Nytårskur varsler et godt år for Billum

Sogneforeningens nytårskur

Billum Sogneforening holdt nytårskur på Billum Kro torsdag aften. Formand for Sogneforeningen Jørgen Hansen gjorde status over 2018, der har været et år hvor mange priser er landet i Billum. Jette og Stephen Tarbensen blev årets Billum-borgere. De fik også Sydbank og JyskeVestkystens skulderklappris samt P4's dagens engel pris. 

Billum Kro har i 2018 vundet prisen for 'Bedste Restaurantoplevelse' og for 'Bedste ankomst/ modtagelse' gennem sammenslutningen af Small Danish Hotels. Og Nordly Invest  er kåret som gazelle-virksomhed, hvor et kriterie er at virksomheden som minimum har fordoblet omsætningen over 4 år. 

Jørgen Hansen takkede de mange frivillige der er medvirkende til at Billum er i vækst på flere områder; Billum Friskole øger elevtallet, og der er blevet investeret i en bus til kørsel med børn udefra. Billum Fribørnehave har fået en fantastisk start, og der er godt gang i hussalget. Rema1000 åbner inden længe og snart får rundkørslen et ansigtsløft. 

 

Trine Møller opfordrede til at bruge BrugsKunsten, hvor der er kreative workshops, hyggeligt samvær, spil og stedet kan benyttes til at holde møder og lignende. 

 

Finn Erik Kristiansen, direktør fra ProVarde, kunne konstatere at 'Billum er tæt på ALT', også de mange turister og ferieovernatninger ved Vesterhavet, som har været i kraftig vækst i 2018.

 

Det bliver et travlt og spændende 2019 for borgerne i Billum med blandet andet åben by fra d. 21.-26. maj. Følg det hele på Billum.dk eller Facebook. 

 

fredag 18 jan 2019 - Astrid Thorin
Vist: 1234 gange