Menu

Menu

NyhederKalenderBillum InfoDelefællesskabForeningerUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Billum
Jun
6
Fre
Foto:
Fredag den 6. Jun 2025 kl: 18:30

Juni-nyt fra Billum Reparations- og Håndarbejdscafé

Ses vi til byfest?

Vi holder åbent på onsdag d. 4. juni kl. 18.30–21.30 – næstsidste gang inden sommerferien 

Kom og få lappet, syet, broderet, drukket kaffe og vendt verdenssituationen i godt selskab 


Billum Byfest – ses vi i teltet?

Lørdag d. 7. juni kl. 13.00 stiller vi op med nørkleri, lapning og hyggeligt samvær i festteltet 
Tag dit håndarbejde med – eller et par hullede bukser – og nyd en fadøl, kaffe eller vin mens vi skaber med hænderne 
Der bliver også mulighed for en snak om ønsker til nyt udstyr og fremtidige arrangementer 

Fondsmidler og nye symaskiner

Vi har været så heldige at få støtte fra Brødrene Hartmann Fonden og Folkesparekassens Fond – TAK! 
Det har blandt andet givet os 6 spritnye Janome Easy Jeans symaskiner af høj kvalitet. I hører mere om fondspengene senere!

Broderimaskine-status

To frivillige tager broderimaskinen med hjem i sommerferien og nørder løs. Hvis der er flere der har samme ønske, så bare sig til. Jo flere vi er der kender teknikken jo bedre. I kan download appen Artspira og vælg "Embroidery" – i den kan i klargøre designs til maskinen – vi holder en lille workshop herom i efteråret.

Nye lokaler på vej!

I aften svinger byens bogklub penslen og maler det sidste i de nye lokaler – næste skridt er nyt gulv!
Vi håber at kunne byde jer velkommen i de nye lokaler efter sommerferien 
(Vi melder formentlig et par arbejdsdage-datoer ud i løbet af sommerferien, hvis I har lyst til at være med til at indrette lokalet med os.)

Oplæg om plantefarver

Vi er blevet kontaktet af en kvinde, der arbejder med plantefarver og har skrevet en bog om emnet. Hun kommer og gæster caféen til efteråret – det glæder vi os til!

Det var alt for nu – vi håber at se jer enten på onsdag eller til Byfesten 

Alle er velkomne
Mandag 2 Jun 2025 - Nelli Arnth
Vist: 108 gange