Menu

Menu

NyhederKalenderBillum FriskoleBillum InfoDeleForeningerOvernatningUdviklingsplanErhvervFlyt til BillumKontaktBillums ældste bygningHjertesti igennem Billums skønne natur
Billum
Foto:

Møde en talentfuld keramiker

Lærke Møller Hansen om hendes optagelse på Keramikskolen på Bornholm

Tillykke med optagelsen på Glas og Keramikskolen på Bornholm. Kan du fortælle lidt om hvad det er for en skole?
Mange tak, Nelli.
På KADK kan man tage en treårig design-bachelor i keramisk form. Skolen har alt, hvad en keramiker kan ønske sig. Der er både el- og gasovne, forskellige rum til ler, glasur, støbning og et stort arbejdsrum med drejeskiver og et personligt bord til hver elev. Man får som studerende en nøgle til skolen, så man kan benytte faciliteterne efter skoletid. Der er også køkken og opholdsrum, så der er mulighed for at lave mad og spise sammen med de andre studerende på skolen.
 
Hvordan bliver man optaget?
De ændrer lidt på optagelsesforløbet fra år til år. Vi havde en måned til at skrive en hjemmeopgave og udarbejde produkter, som viste hele processen fra idéudvikling til færdigt produkt. Emnet var i år formuleret udfra FNs 12 verdensmål om bæredygtig produktion og forbrug. Hjemmeopgaven blev vurderet og pointgivet i fire kategorier. Ud fra de hjemmeopgaver skolen modtog, blev 31 udvalgt til at deltage i en optagelsesprøve, som forgik over en weekend på skolen i Nexø i starten af maj. Vi skulle løse tre designopgaver om lørdagen. Om søndagen skulle vi løse en og deltage i en samtale med to af lærerne fra skolen. Da weekenden var slut, blev optagelsesprøven bedømt ud fra sammen kriterier som hjemmeopgaven og samtalen blev også bedømt. Den 21. juni fik jeg en mail med pointene for optagelsesprøven og den 28. juli fik jeg at vide, om jeg var optaget eller ej - hvilket jeg heldigvis var.
 
Hvad håber du på at få ud af din studietid?
Jeg håber på at kunne få kendskab til flere teknikker end drejning, selvom det er mit favoritområde. Kemien i de forskellige glasurer er også utrolig spændende. Udover alt det faglige glæder jeg mig også til at få venskaber på tværs af lande og aldre.
 
Hvad kommer du til at savne mest?
Jeg nok til at savne venner og familie mest - det er en lang rejse fra Jylland til Bornholm. Men også dyrene, specielt min gamle værkstedskat og hønsenes friske æg med den mørkegule blomme. Selvom Nexø ikke er så stor en by, kommer jeg også til at savne markerne med rådyr og den skønne vestjyske natur.
 
Kan du fortælle lidt om din “praktik” hos Tortus i København? Hvem er han? Og hvad lavede du for ham?
Eric Landon er keramiker, som hovedsagelig drejer vaser, men man kan også finde skåle i hans sortiment. Han kommer oprindeligt fra USA, men flyttede til Danmark for 18 år siden. Her har han studeret på KADK i København. Nu har han sit eget værksted og butik med et rigtig dejligt gårdhavemiljø på Kompagnistrædet midt i København. For omkring to år siden startede han sin Instagram, som han nu har over 700.000 følger på. Det hele startede tilbage i efteråret 2015, hvor jeg så, at man kunne vinde en uge i hans værksted ved at dele hans brand og instagrambilleder. Jeg delte løbende hans billeder på diverse sociale medier indtil starten af december, hvor vinderen ville blive fundet. Jeg blev den heldige vinder af konkurrencen og brugte den efterfølgende vinterferie i værkstedet, hvor jeg fik mange god tip og tricks til formgivelse og hvordan jeg kunne dreje højere ting. Men da ugen var gået syntes Eric, at jeg kunne komme igen en uge i sommerferien. Efter ugen i sommerferien, hvor jeg havde siddet og jammet lidt ved drejeskiven, fortalte han, at jeg måtte komme igen denne sommer og denne gang lidt længere. Han havde en workshop den første uge, jeg var der, så jeg så med, når han demonstrerede de forskellige vasetyper og passede lidt mig selv, hvilket også var fint. Det var meningen, at jeg skulle hjem fredag i den anden uge, men da en af hans praktikanter var blevet syg og derfor blev nødt til at rejse hjem til USA igen, spurgte han mig om jeg kunne hjælpe med weekend-workshoppen.
Jeg hjalp med workshoppen og har nu fået et 2 måneders sommerjob på de workshops han kører næste sommer, hvilket jeg glæder mig meget til.
 

 

Gem

onsdag 30 aug 2017 - Nelli Arnth
Vist: 2554 gange